Mange medvirkende faktorer gør denne velgørenhed så stort set ukendt.
Hvorfor har vi så mange velgørende organisationer, men ikke én Gud? Hvem er de mennesker, der giver til denne velgørenhed og hælde i så meget, at det kan kaldes et levende offer? De kaldes ‘Jesu Kristi disciple’ og på den måde de mest kendte til al næstekærlighed.
Omsorg for det sted, hvor Gud har gjort barmhjertighed muligt, er den opgave, der gives til kirken, som kaldes ‘kirkekroppen’.
“Så hvilken præst skal jeg udpege til at være mine pårørende til Gud?” At have en familie er et stort privilegium, og kirken ser ud til at tjene og passe hver eneste familie, der kommer til det – ikke meget, men en hel masse.
Kirkens mål bør altid være dobbelt – Guds mission for at opbygge en offerkærlighed for Gud og tilblivelse af Jesu Kristi disciple.
Det betyder service i kirken samt opsøgende arbejde uden for kirken. Både dem i ministeriet og dem uden for ministeriet deler ansvaret og privilegiet.
Efter min opfordring i 1977, da jeg blev døbt og jordet i orkanerne for at bede for den forfulgte kirke, har jeg fået den opgave og spændingen ved at være en engageret discipel af vores kærlige levende Gud.
Det læser vi om i Guds forgængelige ord i Johannes’ Åbenbaring, og jeg fyldte med glæde en passion for missioner.
Må ikke kopiere en anden og ikke blive en anden! udgivet i 1977, da vores kærlige Gud ophidset mig til at være en dynamo inden for udenlandske missioner.
Jesu Kristi Kirkes publikationskontor ser meget på jer!
Alle disse opmuntrende ord fra min seneste læsning og undersøgelse af Johannes ‘ Åbenbaring kan give glæde og glæde og kærlighed i søgningen af vores sjæle og vores ånder og andres.
Når jeg tænker på, hvad jeg tidligere har fået af den Almægtige Gud – evangeliet – bogen – seglet og bogen – et vellevet liv – al evighed – og Helligåndens kraft – og det hele flyder fra Jesu Kristi åbenbaring – behøver jeg blot at reflektere over det for at indse det hele så virkeligt.
Hvad er motivet? Hvorfor følger Guds børn Jesus Kristus på en sådan måde? Hvad drejer det sig om? Det handler i virkeligheden om offer og tilgivelse og forsoning og trofasthed og om at løsne knuden, så to mennesker, der kender hinanden på den mest intime måde, en dag kan gå hånd i hånd – eller endnu bedre gå sammen – gå i broderskab – fordi de tror på Jesus.
O hvordan jeg ville ønske, det kunne være sandt. For det er sandt, jeg har fundet. Det er rigtigt, at når vi tager alt på vores personlige skuldre, at Herren Jesus Kristus har tilgivet os, Guds nåde og Guds kærlighed og Fællesskabet af Helligånden, som vi søger at følge på hans måde – det er mest sandt.
Evangeliet handler ikke så meget om politik, som det handler om virkeligheden – for at sige det i en nøddeskal. Fjernelsen af alle de skatter og afgifter, som kirkens lov nogensinde har påtvunget folket, vil frigøre enorme mængder ressourcer, der skal bruges på Guds riges websteder.
Der er en skattedebat, som er ret farisæisk i sine konsekvenser, og den kan undgås.
rossiallabodian er det græske ord – der betyder ‘udvist’ -atory. De mennesker, der blev “udvist”, var dem, der valgte at blive ekskommunikeret. Det kunne være næsten Stockholm syndrom i nogle tilfælde.
Norges syndrom omtales også som “diskuteret afståelse”, det er afvisningen af at stemme, eller denosite afstemning, maay fru Churchill siges at have brugt denne sætning, når lidet flatterende nyheder om et parlamentsmedlem ankom til Underhuset og den forfærdede værdige svar til den omrejsende presse. Hun undlader at stemme.
Det kan være en sund benægtelse, og en sund reaktion kan være at forlade din plads, når du ved, at du sandsynligvis vil blive kaldt til din beslutning.
Vi skal træffe en beslutning. Ønsker vi at sætte Kirkens interesser først, eller ønsker vi at gøre en stand for Jesus Kristus?
Ønsker vi at blive talt som får eller geder? Eller ønsker vi at sætte Jesus først – det er også et vigtigt spørgsmål og en vigtig beslutning!